Test: Porsche 918 Spyder (2024)

Den er stadig angivet til at køre 32 km/l, når du indstiller bilen til at være allermest økonomisk. De ekstra kræfter og andre finpudsninger gør også, at 918 Spyder nu kan gennemføre en runde på Nürburgring på 6:54,00. Det er hurtigere end nogen anden gadebil i historien. Faktisk er det også hurtigere end, hvad både McLaren P1 og LaFerrari har kunnet præstere. Indtil videre i hvert fald...

Du kan udlede, hvad du vil fra de tal, men hvad, der virkelig betyder noget, er, at Porsche 918 Spyder endelig er kommet på markedet, hvor den står med et prisskilt på lige over 5,8 mio. kr. uden danske afgifter. Og det er bare for standardbilen.

Du kan nemlig tilkøbe en såkaldt Weissach-pakke (Weissach er byen, hvor Porsche’s motorsportsafdeling holder til), hvilket letter bilen for 40 kg samtidig med, at prisen stiger til omkring 6,3 mio. kr. En hel del penge, men i skrivende stund er dette dog også den hurtigste gadebil på planeten Jorden, når vi kigger på accelerationstider.

De præstationer, som Porsche har opgivet på 918 Spyder med Weissach-pakken, er intet mindre end ekstreme. Hvad siger du for eksempel til at ramme 100 km/t på 2,5 sekunder? Hvis du er i humør til mere end det, går der kun 7,2 sekunder fra nul til 200 km/t. Men her er den kun lige begyndt. 300 km/t rammer den fra stående start på 19,9 sekunder, og i den forbindelse hører topfarten på 345 km/t nærmest kun til i en bisætning.

Den 1.200-hestes Bugatti Veyron Super Sport er til sammenligning i stand til at ramme 100 km/t på 2,6 sekunder, 7,1 sekunder til 200 km/t og 18,9 sekunder til300 km/t. Porsche’s legendariske testkører Walter Röhrl, som har haft rig lejlighed til at afprøve både 918 Spyder og Bugatti Veyron, siger, at Porsche’n er væsentligt hurtigere end en “standard” Veyron til 300 km/t. Over de hastigheder kan det diskuteres, om accelerationstider overhovedet erinteressante, da der findes meget få steder i verden, hvor du kan køre med de hastigheder.

Køreoplevelsen i Porsche 918 Spyder er en lille smule underlig i starten på trods af, at et af fabrikkens hovedmål, da de skulle finpudse konstruktionen, var at gøre den så naturlig og intuitiv som overhovedet på trods af sin anderledes drivline.

Når du sætter bilen i E-Drive, kommer fremdriften udelukkende fra de to elmotorer, som sidder på hver sin aksel, hvilket giver dig en effekt, som kan sende dig til 100 km/t på 6,2 sekunder. Det skumle i E-Drive, hvilket det egentlig er i enhver elbil, er, at det hele foregår fuldstændig lydløst, når elmotorerne trækker dig afsted. Du drejer nøglen, sætter gearstangen i ”Drive”, klemmer speederen en smule og glider afsted i verdens mest eksotiske økobil.

Når lithium-ion batteripakken er fuldt opladet, kan du køre omkring 30 km i E-Drive. Men hvis du trykker lidt hårdere på speederen, kommer der et brag. V8-motoren bag mig vågner, og pludselig bliver jeg sparket afsted på en blanding af strøm og de klassiske benzinmuskler. Det er her, at monsteret, som gemmer sig i 918 Spyder, viser sin sande kulør, og du opdager, at dette inderst inde stadig er en gammeldags hyperbil, som skrigertil verden ud af de to udstødningsrør, som er monteret ovenpå motoren.

Kun hvis du vælger et højt gear og holder omdrejningerne på et mere normalt niveau, bliver det muligt for hjernen at opfatte de ting, der foregår, når 918 Spyder folder sig ud i sin mest aggressive indstilling. Og selv her kan lyden fra V8-motoren være så høj og skubbet i ryggen så overvældende, at du heller ikke er i stand til at lagre informationerne i den menneskelige databank. Eller det er i hvert fald min oplevelse, mens jeg kører fem runder på banen, hvor jeg skal følge efter en Porsche 911 Turbo S, som bliver kørt helt til grænsen (og en smule over) af racerlegenden Walter Rörhl.

Hvad jeg dog husker meget tydeligt er, hvordan 918 Spyder skjuler sin vægt ekstremt godt. På en bane, hvor den bliver kørt hårdt nok til at beholde hr. Rörhl i sigte (hvilket ærligt talt kræver en skræmmende lille indsats, hvilket er med til at fastslå, hvor hurtig 918 egentlig er i forhold til en 911 Turbo S), føles det som om den vejer 1.400 kg. Virkeligheden er dog en anden.

Fra standard vejer den nemlig 1.750 kg, hvilket er en hel del, når du tager de endeløse mængder af kulfiber og vægtbesparende materialer i betragtning. Grunden til den høje vægt ligger i batterierne, som i det mindste er monteret meget lavt for at give et så lavt tyngdepunkt som muligt. I forhold til vægten skifter den retning på en måde, som ikke burde være muligt.

Understyring er stort set ikke-eksisterende, og den krænger kun marginalt, når du presser den i de skarpe kurver. Køreoplevelsen og følelsen af at være let på tå forbavser i dén grad. Det er ligegyldigt, om du er på vej ind, midt i eller ud ad et sving, den opfører sig stadig som en ægte svingmester.

Styretøjet er også lækkert og føles præcist, selv om det mangler den sidste snert af føling, hvis vi skal sætte det op modde gamle hydrauliske styretøjer. For ja, det er elektrisk i 918 Spyder, og nej, det sender ikke helt ligeså mange informationer til chaufføren gennem rattet, men det er som om, at det egentlig også er ligemeget, når du sidder i denne hyperbil. Tingene går så stærkt, at du ikke har engang har tid til at græde over den lille mangel på føling mellem mand og maskine. Resten af køreoplevelsen er nemlig så intens, at der ikke engang er plads til de gammeldags fornemmelser.

Et sted, hvor Porsche dog har forbedret bilen, er bremserne. De første prototyper af 918 Spyder føltes kunstige, så snart du begyndte at betjene bremsepedalen. Det skyldes ikke mindst, at Porsche’n genvinder noget af bremseenergien til gavn for batterierne. I produktionsudgaven er det dog en helt andet oplevelse, og bremsekraften føles præcis, som de skal i en Porsche, når du virkelighed bruger dem hårdt på en bane. Kun i Hybrid-indstillingen føles den stadig en lille smule kunstig, når du bruger bremserne let.

Når alt kommer til alt, så er Porsche 918 Spyder virkelig en fantastisk sammensætning mellem den nyeste teknologi og konventionel Porsche-teknik. Resultatet er en hidtil uset kombination af ekstreme præstationer, god økonomi (hvis det da betyder noget) samtidig med, at den er så letkørt, at du næsten ikke kan tro, at du sidder i en hyperbil til omkring seks millioner kroner uden afgifter. Den bedste detalje ved 918 Spyder er dog hvor ægte og naturlig, den føles på en bane.

Inderst inde, og på trods af den vanvittige teknologi, som den er fyldt med, er 918’eren bare et af de sjoveste køretøjer i verden, som du kan kravle ind i og have det sjovt. Samtidig føles den supersonisk hurtig uden at virke skræmmende, overvældende eller på kanten af vanvid. De fleste, som kommer bag rattet af en 918 Spyder, vil efter kort tid være i stand til at køre den tæt på grænsen af, hvad den kan. Det er nemlig et meget godmodigt væsen, hvis du holder dig indenfor grænserne.

Det står klart, at McLaren P1 og LaFerrari er tvunget til at levere varen, hvis de skal give dig en køreoplevelse, der er ligeså helstøbt som Porsche 918 Spyder.

Fra Bil Magasinet nr. 270, marts 2014